Kunst og Kunstnere

                                      

Kunst og kunstneren

AF Bjarne Witthoff

Dette dokument begynder ved nr. 1, af indskrevne stykker.

Slutter ved nr. 50.

_______________________________________________

1

Hvis der bestilles et kunstværk hos kunstneren,

og kunstneren vil “levere” fra det kunstneren kalder sit uforløste indre.

Vil det så skabe ‘selvet’,

i kunstneren,

en større afklaring.

At kunst kan være selve “selves” omdannelse.

2

Ligger der en målsætning for kunstnerens formåen,

for dette - at være enten en stor eller ringe kunst­ner.

Vil det være kunstneren,

der afgiver målsætningen,

som det er omgivel­serne,

der giver bedømmelsen for det formåen.

3

Skal en kunstner kunne lyve,

- skal kunstneren kunne opfører det spil der er glæde - som det spil der er sorgen.

Er det dét spil,

som den ydre verden kalder - “at kunne vise den indre verden som fantasi”.

At det - et menneske ikke er,

vil denne kunne som kunst­ner.

Kan kunst­neren,

der er hel i sig selv - lyve om sig selv - i det spil kunstneren opfører.

4

Vil en færdigudviklet kunstner begynde,

at producere kunsten i en tradition.

At en udvikling af kunst,

kan bero på produk­tion som kunsten (under de vilkår samfundets kulturelle-systemmer af­giver).

Er det forkert - at tro,

at kunstneren altid vil kunne sælge kunsten - som er udsprunget af en tradition.

At tradition-kunsten indgår i de markeds-økonomiske-kræfters spil.

5

Er en håndværksmæssige kúnne den virkelige årsag til be­dømmel­sen af det,

der er god kunst.

Kunst udsprunget af godt håndværk,

kan den udtrykke en fuld­kommen­hed,

der er det u-kunstneriske.

At kunstneren opnår det,

at være fuld­kommen i en kúnne af kun­sten - som tradi­tion.

Det intellektualisere værk,

kan det erstatte en manglende hånd­værks­mæssig kúnnen.

Går håndværk og intellektet begge veje,

fra kunst til kunst­neren og fra kunst­neren til kunst.­

Foregår dette i kunstnerens person­lighed.

6

Det gode håndværk,

i menne­skets bevidsthed,

har det udlevet sin rolle i kunst. 

At håndværkets forandring - er en del,

af selve forandringen i skabelse af kunst.

At kunst i den enkelte kunstners håndværks­mæssige for­måen kan måles ud fra en tradition.

7

Hvis en konstrueret idé er et påfund (-Ikke er kunst) kan det så ‘afgøre’ den ukonstrueret ide,

som værende kunst.

8

Kunst er dén en menneskelig værdi,

at vise udtryk for menne­skeliggørelsen.

I almindelighed som værende natur.

I intellektuel betydning,

som symboler.    

At det er [symbolet] for en kunst,

når intellektuelle kunst­nerer erken­der kunstner-traditionen for død.

9

Kan der svindle og bedragers i kunst. 

Vil det være kunst,

eller en kunst,

i tradition som kunsten.

Der kan spørges,

om den [rigtige] er kunst,

men også om det for­kerte er kunst.

Men er kunst et svar.

Når spørgsmålet,

det [rigtige] ikke er kunst.

10

Kan det siges,

at kunsten bygges på løgn og bedrag.

At vi skal ud­trykke vores følelser i løgn og bedrag,

og ikke i en sand følelse.

Men,

hvis kunsten er en [sand] følelse af løgn og bedrag.

Kan vi så stadig tro på kunst,

som sandheden,

kunst der er det at skabe,

det at Gud eksistere.

11

Er alle kunstnere lige,

i det at være kunstner.

Forskelligheden kan den være i kunst.

Kunstnerne er de alle lige værdifulde,

- også den kunstner som dør for eller af sin kunst.

Er kunst vigtigere som objektet end sub­jektet.

Kunstneren,

dennes intel­li­gens,

som en kunstners indre trang,

kan den få kunstneren hen­synsløst til at kaste sig ud i sin egen til­intet­gørel­sen.

12

Er kunst >kunst< når maleri er skulptur. 

Hvad er maleri,

når maleriet ikke mere er maleri men skulptur.

Hvad er skulptur,

når skulpturen ikke mere er skulptur men maleri.

Er det det samme,

i overgangen,

kunst til kunst.

At kunst er >kunst<.

13

Mister traditions-kunsten sin kunstneriske intention ved anony­miteten.

Kan tradition,

som kunst,

miste retten til sin eksistens på lige vilkår med en kunstner,

der mister retten til “en offent­lige” betydning.

14

Kan kunstneren vedvarende udføre et håndværk efter ideer,

som er kunst.

Hvor idé-rigdommen udtrykker et kunst­nerisk tanke-mønster på skitserne,

men drukner i arbejdets udførel­se.

Vil “produktionens” ens-artethed mere kaldes ved det dygtige hånd­værk,

hvor den monumentale mængden (antal arbejder) appel­lerer til følelserne,

som værende kunst.

15

Kan en kunst-undervisning ske ud fra opfattel­sen;

at skulle finde skabelse af kunst,

som sker uden for vores opfattel­sevne.          

Kan kunstneren undervises i det,

at skulle finde skabelse af kunst.

Sproget kan det undervise i ‘skabelse’ af kunst.

Hvilken opgave har en undervisningens-sektor,

i kunst.

Kan kunsthistorikeren og kunst­kritikeren have den samme opgave.

At det er en kulturel overordnet,

‘selvbestaltet’ styring af kunst.

16

Kan vi beherske begrebet kunst,

når det hele tiden vil ligge på den anden side af vores opfattelses-terminologi.

Må vi kalde begrebet et arbejdsværk og ikke kunst.

17

En varighed af én kunstners succes,

måles den i kunstnerens tem­pera­ment.

(Jo større temperament, des mindre succes).

Kan kunst,

uden et kunstnerisk temperament,

have større mulig­hed for varighed af en succes.

Kan et temperament bestemme størrelsen eller have indflydelse på succes.

Vil succes være bestemmende for om noget er kunst.

18

Hvis det er muligt,

at skabe værker udfra optimismen.

Er det så,

lige så muligt,

at skabe værker udfra pessimismen -fra glæde -fra sorg...

sat ind 19

Kunst er det at kunne.

Har viden nogen indvirkning,

på det at kunne.

Hvis det er tilfældet,

hvilken viden snakker vi da om:

1]  Den lærte viden,

vi modtager ved undervisning.

2]  Den viden,

som erfaringen ska­ber.

Kan kunstneren lære - at kunne.

Skabes det at kunne,

for en kunstner,

af kunstnerens iboende kræfter.

Eller skabes det at kunne,

af ude-fra-kommende kræfter,

som lær­dommen om kunstens-traditioner.

20

Hvordan kan historien om kunsten beskrives som,

sandheden om kunst. 

Hvilke kriterier stiller kunsthistorikerne for en opbygning af kunstens histo­rie.

Kunst-bedømmelse,

for kunstens historie,

kan den komme fra kritikere af kunsten. 

Kan kapitalinteressen være traditioner i kunstens historie,

for hvad der er kunst.

At kunst-historie vurderes ud fra det,

som er ud­stil­lingerne - medie-opmærksomheden.

Hvordan kan historien om kunsten beskrives som sandheden,

hvis kunsten bygges som tradition på illusionerne om,

at kunne kunst.

21

Kan der findes lighedspunkter i:  Den økonomisk fordeling,

for de af staten afsatte mid­ler,

til kunstnerne,

fordelt af kunstnere.

Og den gruppe børn der får en pose penge,

som de selv skal fordele imellem sig.

- uden tilsyn af voksne.

Er det hér “nogen”,

ingen penge får.

At det er den stærkeste,

og den smarteste,

der vil få de fleste penge.

Kan kunstneren være tankemæssig,

som et barn og alligevel være voksen.

Er kunstnerne eller andre voksne mennesker ander­ledes end børn,

i fordeling af de økonomiske midler,

hvor fordelingen altid vil ske uden opsyn.

22

Kan “uddannet” offentligt ansatte varetage børns interesser,

af hensynet til barnets tarv.

Vil det påvirke barnets vilkår?

Kan det sammenlignes med offent­ligt ansatte,

som vareta­ger kunstneres vilkår.-

At det offentlige,

der varetager kunst­nernes tarv på­virker kunsts vilkår.

At det offentlige kan bestemme kunsten som traditions udvikling.

Er det derfor al ny eksperimen­terede kunst altid vil være uden for det offentliges regi´.

Indsat 23

Kan et offentligt opsyn styre en kunstnerisk udvikling.

Kapitalen,

kan den styre en kunstnerisk udvikling.

Er det muligt,

for kunst,

at forandre sig til varen under kapita­len.

At kunst kan uddø i den kulturrelle-markeds-økonomi.

24

Hvor ligger grænsen for hvad der er [en skabende] og en epigo­neri-følelse,

i den enkeltede kunstners værk.

Er “værket”,

det universelle mål for kunst,

det der er skaben­de.

Er epigoneri det,

der er kunstens kulturelle regel­sæt.

Kunstner der udtrykker andre kunstners følelser (epigoneri)- kan det være kunsten,

men ikke skabelse af kunst.

Er det muligt - at følelsen,

for­nemmelsen for det nye,

er noget der er univer­selt i mennesket.

At kunst,

er i mennesket,

både i sin skabelse og som kunsten.

Indsat 25

Er det viden om livet,

det i virkeligheden drejer sig om,

når en kunstner skaber kunst.

Den viden som,

ingen intellektuel forståelse,

kan skabe.

Hvori ligger forskellen mellem intellektuel viden om kunst,

som forståelse-kunst og viden om livet,

som kunst.

Kan det siges; at intellektuelle kunstnere mangler,

at kan skabe forståelse baseret på virkeligheden,

som tilværelsen i kunst.

26

Kunst af stor styrke,

kan den kun opstå ved kunstnerens depres­sion i forhold til sine omgivelser.

Af smerten - af afsavn - som en kunstner føler.

Skal smerten til,

for at skabe kunst af stor smerte.

At der er overensstemmelse mellem kunstneren og dennes værk.

Er den lykkelige kunstner skabende for kunst af stor lykkelig­hed.

Er den smukke kunstner skaber af kunst med stor skønhed.

Kan forskelligheden i kunstnerens indre,

og det der sker i dennes udtryk,

ligge til grund for kunstnerens værk.

At de modsat-rettede yder­ligheder kan være dem,

der skaber det abso­lut­te værk.

27

Er det muligt - som kunstner,

at samle al energi omkring sig og opsamle den i kunst.

Kan det siges,

at alt energi i kunstnerens verden kan omdannes til et værk.

Er det muligt at opsamle [alle] informationer til brugbarhed - således,

at der tilbage intet brugbart findes.

Vil dette kunne forstås af betragteren,

som kunst - det abso­lut­te værk.

Hvordan kan kunst fremstå,

som det absolutte-værk.

28

Kan det siges - at kunst,

der har de andre kunstner imod sig enten er en fare for kunstnerne,

eller denne kunst er en trussel mod deres kunst.

At kunstneren,

som har de andre kunstner imod sig står som en fare for deres kunst.

Er det kampen mellem god kunst og andet god kunst - eller kampen mellem god og dårlig kunst.

Kan det være kampen om de markeds-økonomiske-kul­turel­le-andele.

29

Er det sådan - at anerkendte kunstnere kan udtrykke den aner­kend­te kunst og andre kunstner en anden kunst.

Forskelligheden ligger den hos betragteren,

at den anerkendte kunst,

som kunst,

hvis regelsæt er for­klaret for opbygning og sansning,

der modsvares af en kunst - der ikke er forklaret.

30

Begyndelse til kunst “kan den udspringe” fra den passive kunst­ner såvel som fra den aktive kunstner.

Kunstens-produktion vil den komme fra den passive kunstner,

såvel som fra den aktive kunstner.

Kunst kan det være dén,

der ikke omformer kunstneren i kunst­nerens pro­duktion af kunsten.

Kan kunstens-tradition være den produktion,

der “som kunst” ødelæg­ger kunstnerens syn på kunst.

31

Kan belønnelsen for arbejdet skabe en forpligtelse for kun­stneren.

At selve arbej­det i interesse for kunst,

vil skabe forplig­telse til kunst,

som belønnel­sen.

Kan det at ‘skabe’ kunst ud fra en økonomiske for­pligtelse give den form kunsten - som produktion indeholder.

32

En viden om skønhedens forfald,

kan den skabe viden om skønhed.

Er det det samme som,

at forståelse for skønhed - kan skabe viden om dets forfald.

Kan kunstneren i sin kunst gå vilkårligt fra skønhedens forfald - til skøn­hed,

som fra skønhed til dets forfald uden at miste noget af det,

som er indsigt i kunst.

At indsigten i tradition for kunsten - kan blive til kunst,

mens indsigten i kunst kunne blive til kunstens-tradition.

33

Skal en kunstner være fortællende i sin kunst.

Vil en intellektuel kunstners beskrivel­se  i - af - om kunst være ­kunst.

At en kunstner kan skabe kunst,

uden fortælling,

i sin beskri­velse.

Kan beskrivelse i - af - om kunst,

være fortællende - om kunst.

34

Hvis en kraft fra kunst kan gribe én,

til at blive kunstner,

kan kunstneren så gribe en kraft i kunst.

Kan det være den samme kraft. 

Er det den kraft betragteren finder - griber betragteren - som kunst.

Kan det være den samme kraft,

som kunst,

der griber i kunst­neren - såvel - som betragteren.

Ligger der en forskellighed i kraften fra kunst til kunst­neren og fra kunst til betragteren.

35

Man kan sige,

at alt god kunst bliver national.

Kan forskelligheden hos national-kunstneren og en inter­national kunstner ligger i,

at natio­nal kunst er dårlig,

som international forståelse om kunst.

Hvad er det - der får den nationale-kunst,

til at være kunst.

Kan der i national-kunsten findes den indforståethed,

om kunst,

at det er en kunst i tradition,

som kunsten.

36

Hvorfra lærer vi kunst.

Hvis du kan lære at blive lærer i kunst.

Kan det så i virkeligheden være læren i kunstens-traditioner,

du bliver lærd i.

Vil du ved skoling kunne lære,

“at være kunst­ner”,

i skabelse af kunst.

37

Hvorfra kommer det at kunne,

kunst.

Er det,

at ‘kunne’,

en viden.

Kan viden i kunst være at,

‘kunne’ skabe.

Er vi vidner til,

hvad vi skaber.

At vi vil være,

under hele processen,

til stede i skabelsen af kunst.

Vil kunst altid kunne blive det som forventes.

Kan en,

selv-vurdering,

være større end egen ‘kunnen’.

Hvorfra kommer dette at ‘kunne’ andres viden.

Er det kunsten,

at kunne - andres kunst.

38

Angst - tillid og opmærksomhed fra kunstnerens omverden,

skaber den kunst med indirekte informationer. 

Er denne kunst med til at skabe en kunstner viden,

om hvor stærk kunstnerens kunst er.

Kunstner med egen angst,

tillids-krav og opmærksomheds-krav,

vil denne svække sin kunst,

til kun­st med direkte informatio­ner.

Påvirkes en kunstner af disse informationer.

Er det muligt,

for den isolerede kunstner,

at få skabt inter­esse for sin kunst,

uden - at de kulturelle-markeds­-økono­miske-kræfter spiller ind.

Hvorledes kan kunstneren udvikle kunst,

når inter­esserne ‘de kulturelle-markeds-­økono­mi­ske’ skal indfries.  

Kunstneren,

kan denne blive en komponent,

som del i det kul­turel-mar­keds-økonomiske-fælles-udvik­ling af kunst,

som en kulturel produktion af kun­sten.

At magtens elite ( Statens kunstnere og galleriejere) diktere målsætningerne for kunsten,

og hvad der er kunst.

39

Tradition som mode-kunsten kan den være det kompromis mellem kunst­nerne,

kunst­kriti­kerne og kunsthandlerne,

hvor det er betingel­serne for de kulturelle-markeds­-økono­miske-kræfter,

som styrer produktio­nen af kunsten,

som et ubevidst eller bevidst fælles produkt.

Betingelserne for den kulturelle-tradition,

er det arbejds-pro­duktivi­tet,

at kunsten skal bruges i det kulturel­le-mar­keds­-økono­mi­ske system.

Er det de samme betingelser,

som gør sig gældende for kunst­neren,

der vil skabe kunst - vær­ket.

40

Kunst er den et udtryk for følelser.

At kunst opståen,

skabes,

af selve følelserne.

At følelses-handlingen,

i udførelsen,

af “værket” er kunst.

Kan selve processen,

indbyrdes imellem kunstnerens følelser for kunst,

inden i kunstneren,

bevirke at udførelsen enten bliver en tradition for kunsten eller kunst.

41

Når kunstneren begynder at indse,

at kunst som tradition for kunstens skyld er en gevaldig løgn.

Er det så løgnen,

som kunst,

eller tradition for kunsten,

kunstneren begynder at ind-i-ser.

42

Hvor er kunstneren. I myten, eller i virkeligheden.

Kan kunstneren i myten bliver fordrevet og forfulgt.

At kunstneren ender med,

at blive beundret eller for­agtet.

Hvor er “myten” og hvad er “virkelighed” i kunst.

-Og kan kun det ene skabe kunst.

Kan det,

at arbejde med kunst,

skabe myten.

Er tænkningen virkelighed i kunst.

Kan produktions-kunsten,

som virkelighed,

ingen myte danne.

At en kunstners arbejde hverken bli’r beundret eller foragtet,

og - at kunstneren for eftertiden er ligegyldig.

43

Hjælper det mennesket,

at arbejde med troen på kunst.

At troen på kunst,

kan skabe kunst.

En overbevisning om kunst,

kan den,

skabe kunst.

Troen kan den “arbejde” overbevisningen frem til det,

at skabe kunst.

Arbejdet,

kan det være - at skabe følelserne.

At følelserne er kunst.

44

Hvis summen af menneskenes viden,

er videnskaben.

Kan summen af menneskernes kunnen,

så være kunsten.

Hvis viden er for videnskaben.

Er ‘kunnen’ så for kunsten.

Hvorledes opfører kunsten sig - når den har viden.

Viden giver den kunsten,

‘den kunnen’,

som er en tradition for pro­duktivitet.

Vil viden og kunnen,

som virkelighed,

være de gensidige be­græns­ninger - til at skabe kunst.

        

Forskellig-artenheden (indhol­det) i kun­st,

kan det kun være mennesket,

selvet.

Således - at formen vil være,

at ane de forskellige kunst-arter.

Vil menneskets ‘selvet’ kunne adskilles fra kunsts stil­arter.

Således at formen,

som selvet,

i menneskene,

kan udskille mennesket.

45

Forskellige-artetheden (indhol­det) i kun­st,

kan det kun være mennesket,

selvet.

Således - at formen vil være,

at ane de forskellige kunst-arter.

- Vil menneskets ‘selvet’ kunne adskilles fra kunsts stil­arter.

Således at formen,

som selvet,

i menneskene,

kan udskille mennesket.

46

Kan kunstneren med sit temperament og ideal føje en ny kunst til fortidens kunstnere:

Kunsten som produktion vil den være nutidig,

men også ingen tid,

et enten-eller.

Kunst kan den blive et led i kæden af kunstens-produktion,

når kunsten - som tradition - ikke er deleligt på noget plan,

i op­fattel­sen af kunst.

Vil kunstneren,

kunne være i stedet for fortidens kunst­nerer.

Kunst er den det nye - at sætte i stedet - end det at indføje,

hvor kunst - ingen fortid - fremtid eller nutid er - men er hele tiden.

47

Kan kunst og virkelighed holdes adskilt.

Kunst er den adskilt fra virkelighedens borgerskabet og politi­kere,

- mens kunsten - som tradition - er afhængig af borger­skabet og politikere.

Hvor produktion-kunsten vil finde borgerskabets og politikernes behagelse - foragt eller skabe forargelse.

Kan kunstens-tradition ‘som virkelighed’ overleve kunst - når virkeligheden for kunst,

er - at omformes til kunsten,

der ud­vikler kunstens-tradition,

som kan videregives i den kulturel­le pro­duktion.

48

Kunst kan den give betragteren det,

som kaldes en berusels­e,

af kunst - afhængig af indholdet.

Produktion af kunsten kan den være,

uden indhold af kunst.

Vil en produktion af kunsten kunne aflæses billedmæssigt i store mængder uden følelsen,

som den kunst giver af beruselse.

Vil en beruselse i - af kunst,

altid være afhængig af kunst­nerens - betrag­terens modtagelighed,

sat i relation til op­levelsen genklang i selvet.

49

1) Fornyelsen i kunst sker den gennem oplevelsen af livskæb­ner.

2) Kunsts relation til sin natur,

kan den ændres ved kunst­nerens bearbej­delse af sine indre oplevelser.

Betragteren af et værk,

vil denne kunne føle forskellen på 1 eller 2 i det sete kunst.

Det betragteren identificerer sig med - at trænge ind i kunst­nerens vision - værket,

er den ens for 1 og 2.

Hvis 1 er det socialt bevidste ønske,

at ændre samfundet,

kan 2 så blive fantasien til beherskelse af samfundet.

Har 1 eller 2 som motiv,

for betragterne,

selve billedeop­fattelsen ind­flydelse på sam­fundet.

Kan 1 eller 2,

som værende kunst,

havde den samme indflydel­se,

- ændringer i opfattelsen af kunst for samfundet.

Forskellen i værket 1 eller 2,

ligge den i kunstnerens “væren tilstede” og “indre oplevelse”.

Kan “væren til stede”  eller den “indre oplevelse” have en lighed,

i forskelligheden,

af op­levelse.

At 1 eller 2 er kunstnerens bearbejdelse af selve den menneske­lige ensomhed.

50

Består smerten,

som kunst,

i kunstneren,

- at lidelsen skaber  kunst.

Er det en lidelse - når kunstneren mangler at sælge sin kunst,

hvor kunstner-kollegaer lever i den luksuriøse tilværelse ved salg af kunsten.

Den materielle velstand,

kan den have indflydelse på kunst­neren eller skabelse af kunst.

Troen - ( kunstnerens) - på sin kunst,

kan den have større ind­flydel­se på ud­tryk­ket end en smerte som lidelsen i kunst.

Skabes ‘udtrykket’,

 i troen på den materiel-værdinorm,

som kunst eller en produktion af kunsten.

Kunst­nerens materielle-værdi­norm kan det skabe udtrykket kunst.

  

Dette dokument begynder ved nr. 51, af indskrevne stykker.

Slutter ved nr. 100.

_________________________________________________

51

Vil en kunstner der,

alene ved sin egois­me,

søger rigdom og berømmelse nå denne.

Kan om­givelserne give kunstneren en status,

at kunstneren skal være rig og berømt.

En kunstners kunst,

vil den kunne give kunstneren den samme rigdom og be­rømmel­se.

Omgivelserne kan de give kunstnerens kunst denne status,

at kunstneren skal have rigdom og berømmelse.

Er det muligt for egoismen eller omgivelserne,

at gøre enhver til kunst­ner. 

Kan det være muligt for enhver kunstner,

“at gøre kunst”.

Dette - at gøre kunst,

vil det være identisk med “at skabe kunst” - (vær­ket).­

Vil det kunne siges,

at (kunstneren) kan have det - at “gøre” kunst og det - at “skabe” kunst i sig.

Forskellen i opfattelsen af,

det “at gøre” kunst,

det “at skabe” kunst,

sker det i kunst­nerens indre,

eller,

mellem kunst­neren og omgivel­ser­ne.

Kan det “at gøre” kunst være,

at kunne ingen kunst.

52

Kan kunstneren kunne ‘kunsten for kunstens egen skyld’.

Hvor kunsten som tradition fordærver kunstens indre liv; farver - former og følelser for materialerne.

Vil det kunne siges,

at en tradition for kunsten som ‘væsen’ foran­dres fra en indre fordybelse i selve “selvet” til en kunstners kunstneri.

At sensibilitet - opfindsomhed og håndelag omdannes,

til tilfredsstillelse af ærgerrighed og magtsyge,

ved kunstnernes konkurren­ce om opmærksomheden fra offentlig­hedens side,

ved misundelse - storpro­duktion - had - intriger og gruppe­dan­nel­ser.

Er det muligt,

at omdanne en kunst fra noget indre til noget ydre.

At kunstneren omgøre kunsts væsen fra - at være,

til ikke - at være.

Således at produktion-kunsten er selve forandringen,

fra den åndelige værdi til den materielle værdi.

53

Er det kun for romantiske kunstnerer,

eksistensen af den ydre verden er til.

Hvor den ydre verden ingen adskillelse har med kunstnerens indre verden.

Kan det siges; at kun i en romantisere virkelighed,

er den indre virkelighed forenet med den ydre virkelighed.

Hvis kunstneren ikke er romantisk:

Kan den ydre virkelighed så påvirke kunstneren til at beskrive kun den ydre virkelighed,

uafhængig af kunstnerens person­lighed.

Vil det være muligt,

at kanalisere bestemte rækker af tanke­mønstre ind i kunstnerne,

der bestemmer kunsts videre forløb. At den ydre verden påvirker kunsts retninger.

Kunst befinder den sig udtrykt,

mellem kunstnerens indre og det ydre,

der,

hvor det indre og det ydre finder sig som lige­værdige,

en form af selve ligevægtsgrunden mellem 2 modsatte ret­ninger,

med samme retning.

At kunst er “adskilt” påvirket af to retninger:

   1)       indre                      ydre

      fra kaos mod orden      fra det onde mod det gode

-­———————————————————————————

    

   2)       ydre                      indre   

      fra orden mod kaos      fra det gode mod det onde

54

Kunst kan det være det vi “ikke” kan. At den æstetiske kunst-

defini­tion finder ordet -”ikke”-,

som den (mest sand­syn­lige) for­klaring på kun­stens ufor­klarlighed.

En æstetisk definition,

er den afgørende,

for hvad - der [er] kunst og hvad - der [ikke] er kunst.

Vil kunstneren hvis vilje til at “ikke kunne”,

skabe samme stør­relse i værket,

som kunstneren vilje til “at kunne”.

Spørgsmålet kan det være;  er det æstetik - filosofi,

der giver kunsten indhold.

Således at kunstnere,

hvis vilje i kunsten til ‘ikke at kunne’ er større end ‘at kunne’.

Kunsten som indhold,

kan den vedrøre æstetik - langt mere end skabelse af kunst.

55

Kunstopfattelsen er det afgørende for hvad der er kunst.

Som når kunst er det værk - der kun eksistere i kraft af sin

forbindelser til tidligere kunstopfattelser i tidsforløbet fra fortid til nutid.

Er kunst kun den eksisterede kraft af kunstnerens opfattelse af kunst,

ud fra kunstnerens egen forbindelse til det der er kunst.

Vil opfattelsen af kunst ske,

som tolkning af en fremrykkende tid.

Vil opfattelsen af kunst,

som tolkning,

være bestemmende for en ny tids kunst.

At ny kunst kan være den “ikke afvisende” overlevende kraft (værket) - som fører tilbage i tiden.

At kunst er en kraft fra fortiden ind i fremtiden.

Vil det at kunne kunsten ske,

i de afbrudte områder af tiden,

hvor der ingen eksi­stens er af kunst eller skabelse af kunst.

56

Hvordan retfærdiggøre en kunstner sin kunst.

Retfærdiggør en kunstner sin kunst,

ved at give afkald på verden,

eller lade sin fantasi kvæle.

Vil alvoren i kunstneren være det - der retfærdiggør kunst­nerens kunst.

Kunst kan den retfærdiggøre kunsten som kunst,

hvor kunsten og kunstner-traditionen retfærdiggør skabelse af kunst.

Kunst vil den kunne retfærdiggøre kunst,

som værende kunst,

uden at retfærdiggør sig selv,

som skabelse af kunst.

57

Hvad er kunstnerens moralske ansvarlighed.

Styrer et samfundets-moralske-system,

kunstneren i dennes arbejde med kunst.

Er kunstneren påvirket af et moralsk ansvar i sin kunst.

Kan påvirkningen,

fra egen moral,

såvel som fra samfundets­mora­len,

være en del af kunst,

samt tradition for kunsten.

Vil kunstnerens moralske ansvarlighed ligge i kunsten.

At en moralsk ansvarlighed,

som er i kunsten,

er i samfundet.

Således at både kunstens og samfundets viden,

ligger som moral,

den moralske del,

som ansvarlighed,

der kræves overfor ét til enhver tid styrende system.

58

Kan den moralske forbedring skabe kunst,

- uden at give den sin egen moral.

Er den moralske forbedring,

om det der er kunst,

- en moral om kun­sten.

Kunsten skaber den kunst,

uden sin egen moral ‘om kunsten’.

59

Kan en kunstner erklære kunsten for død.

Er det muligt,

at en kunstner kan være kunstner,

hvis kunsten (kunstnerens) er død.

Er kunstnerens kunst,

som kunsten,

under forandring fra en “kunstneriske til­stand” til en “kunstnerisk afstand”.

Kunsten vil den kunne tage afstand fra kunst,

uden at gøre (eller skabe) kun­st til en “ingen kunst”.

Kan kunst forandres (forvandles) til andre tilstande,

for eksempel til en død kunst.

Vil kunstneren kunne erklære; kunst-død,

døds-kunst eller døde-kunst,

for et “værket” af dødt kunst,

hvis “værket” - “kunst” tænkes [eksisterende] som værende liv.

60

Kan det siges; at erindringen i det nærværende er natural­istisk.

At den natura­listiske opfattelse kun kan udtrykke den denne-sidige,

natura­listisk.

Abstrak­tio­nens verden kan den være det hin-sidige.

At den abstrakte opfattelse,

kun vil kunne udtrykke erin­dringen om det nærværende - abstrakt.

Vil enten abstraktionen eller naturalismen af opfattelse,

kunne ud­trykke det samme,

enten denne-sidige eller hin-sidi­ge,

af kunst­neren,

som kunst.

At det er kunst i forskelligheder,

som enten abstraktionen eller natura­lismen.

61

Kan kunstnernes gruppedannelse - sammenslutninger,

skabe den nye kunst.

Vil den fælles nye kunst udtrykke stærkere kræfter end en

individualitets kunst.

At kunst udtrykker større kunst ved flere kunstnere,

end een kunstner - ved individualitets kunst.

Betragterens indtryk kan det være større - stærkere,

når kunst skabes af flere kunstner end af en individuel kunstner.

Kan kunstnerfællesskab være en indlæring af kunsten,

en be­læring om kunsten - som tradition.

At èn alenehed,

(som ensomhed),

ikke kan skabe kunst.

Det individuelle,

vil det være dét - som skaber bevægelse i kunst.

At et kunstner-fællesskab - vil videre-udvikle kunst til kunsten.

62

Kan kunstneren blive integreret i samfundet.

At kunstneren og samfundet i fællesskab kan skabe rammen for kunsten - som produktion.

At kunsten blive en samfundets kunst.

Hvor kunstnerens tanker for produktion af kunsten,

vil være et ud­tryk for kunsts integration i sam­fundet.

63

Kan kunstneren undgå at blive en epigon - ved at kunstneren opbygger sig selv.

At kunstneren er,

sin egen lærling,

 kunst.

64

Kan kunstnerens idéer om kunst skabe idéen om kunstneren.

At kunstneren vil kunne føle sig uegnet,

ringe og svag.

Hvor selve idéen,

om kunstens idéer,

skaber kunstneren.

Idéen om kunst,

der modsvares af idéer om kunsten som produktion,

kan den skabe idéer af kunst.

65             

Kan en kunstners tryghed og det umiddelbare skabe kunst.

Har utryghed eller manglende umiddelbar­hed indflydelse på det,

at skabe kunst.

Tryghed og umiddelbarhed vil det kunne skabe kunst - der mangler selv­be­vidsthed og selvtillid.

Har utryghed manglende umiddelbar­hed,

indflydelse på at skabe kunst,

der mang­ler selvbevidsthed og selvtillid.

Er mang­lende selvbevidsthed og selvtillid udtryk for det,

at lig­ne andre kunstner. 

At mang­lende selvbevidsthed og selvtillid kan komme til udtryk ved - at kunstneren bruger andres syn og meninger om kunst­.

At kunstneren er offer for den al­minde­li­ge mening,

au­to­ritete­n og kunst­prin­cipperne. 

Kan den almindelige mening,

autoritet og kunstprincipper skabe kunst.

66

Har kunst nogen betydning i det samfundspolitiske spil.

Kunst er det et spil for kunstneren,

et indre spil - hvor yderlig­hederne - grænserne prøves efter.

Et spil - der forklarer kunstneren om det samfundspolitiske spil.

Vil betragteren for sit indre føle de drømme,

længsler og eventyr som opføres.

Hvor tradition for kunstens ydre udtryk,

er som det samfundspo­li­tiske spil.

Hvor kunst udtrykker det indre spil,

som er “selve” det et samfund består af.

67

Kunstnerens styrke,

er det kunstnerens ensomhed.

At kunstnerens kamp er “selvets” udfoldelse eller udslettelse.

Udfoldelsen kan den ligge i en udslettelse.

At kunstnerens kamp som kunst ligger i udslettelsen.

Hvor ligger ensomheden,

i udslettelsen,

af selvet.

Kampen mod ensomhed,

ligger den i fordybelsen af kunst,

uden for selvet,

at aleneheden overvinder en ensomhed,

ved udfoldel­se af selvet.

68

Kan kunstnerne være bestemmende for hvem der er kunstner,

at kunstnerne selv udvælger kunstner til kunstner.

Vil kunstnerne kunne bestemme målsætning for en kunstner.

At kunstnerne derved bestemmer,

hvad der er kunst.

Kunstnerne kan de bestemme,

hvad der er kunst,

dårlig kunst - ingen kunst.

Er det disse de samme regler,

der er be­stem­men­de for hvem der er kunst­ner.

At reglerne kan være bestemmende for kunstnerne og deres kunst.

Reglerne for kunst,

er de bestemmende-regler for dét,

der kan skabe kunst eller gøre kunsten.

69

Kunstneren,

som frembringelse,

kan det være kunst.

Hvor frembringelsen,

i kunstneren,

er kunst.

At selve det der er frembringelsen,

er skabelsen af [værket].

Værket vil det være [selvet],

at “selvet” er kunst.

Er kunstneren som “selvet”.

Er kunstneren det som er [frembringelsen] af kunst.

Hvor selvet er [frembringelsen] som kunst.

Kan [frembringelsen] [selvet] og [værket] være kunst,

mens kunstneren er kunstner.

Således; at kunstneren,

ved [frembringelsen],

i arbejdet med værket,

i [selvet] skaber kunst.

70

Den såkaldte offerkunst,

hvor dyr er offeret,

for at vise ofrene for krige - forrådnelse og død.

Eller som kunstens sidste ære. Kunsts død.

Er den samtidig et udtryk for kunstnerens,

en offerere,

som del af den kulturelle-mar­keds-økonomiske-­meka­nisme.

At kunstner offerter kunsten som et offertorium.

Hvor medierne beskriver det som et offertorier.

Kan det siges; at selve offerhandlingen,

er blevet til kunst.

At selve “værket”,

(det der er kunst),

ikke eksisterer.

71

Er sammenhængen talent og kunstner,

ensbetydende med kunst.

Kan en kunstner være kunstner,

uden talent og alligevel skabe kunst.

At kunstneren kan udvikle et talent,

der skaber kunst.

Som talentfulde unge kunstnere,

kan producere kunsten uden udvikling af kunst.

72

Vil enhver kunne blive kunstner,

som enhver kan være kunst­ner.

At enhver kan nedsætte sig som kunstner,

og sælge sine varer som kunst.

Vil dette være kunstnerens manglende kunst,

hvor kunstneren vil fremvise sin kunnen,

som en produktion af kunsten.

Den manglende kunst,

er den en vare,

der kan sælges som kunst.

At en produktion som kunsten,

er den manglende kunst,

der sælges som kunst.

73

Kunsts idé,

er det en udvikling af personligheden.

At idéen,

som kunst,

igennem den personlige udvikling,

kan påvirke betragteren.

Personlig udvikling vil den påvirke kunst.

Kunst kan den påvirke den personlige udvikling.

Er der sammenhæng mellem kunst-personlige-udvikling.

                                      1)                  

                                personlige                                            

                                 .            .

                              .                  .

                           .                        .

                        .    .    .    .    .    .    . 

                    2)                                 3)

            udvikling                           kunst

At 1, 2, eller 3 ikke kan udelades.

Vil betragteren påvirkes af kunst,

hvor der ikke er en person­lig udvikling.

Påvirkes betragteren af kunstnerens personlige udvikling,

igennem kunst.

Kunst,

vil den påvirke betrag­teren,

som kunstnerens person­lighed i udvikling.  

74

Hvis kunstneren siger “det jeg laver er kunst”,

er det så kunst.

Vil kunst kunne blive til produktion-kunsten når den består af sammen­sæt­lig­heder,

der er det kulturelle udtryk for hvad kunst er.

Kunst vil den,

som erkendelse,

kunne findes i dele af sammen­sæt­lig­hederne.

At kunst vil leve uafhængig eller leve i dele af de værdier,

der er de kul­turelle.

75

Begavelsen - vil den kunne udtrykke vildskaben og tomheden i kunst.

Begavelsen kan den uden tomhed - uden vildskab udtrykke kunst.

At begavelsen alene er udtryk for kunst.

Begavelsen kan den alene - uden livet,

som er både vildskaben og tomheden være kunst.

Kan livets vildskab og tomhed,

uden begavelse,

være i kunst.

Hvis begavelsen er kunstneren,

vildskab repræsentere produk­tion-kunsten.

Kan tomheden så repræsenterer dét,

der skaber kunst.

76

Vil den kunstneriske kynisme kunne bekæmpes med kunst­nerisk kvali­tet.

Eller er den kunstneriske kynisme identisk med kunstnerisk kvalitet,

at kynisme og kvalitet er en enhed i kunst.

Kan det siges; at den kunstneriske skaben,

kræver spillets egen­skaber.

At en kunstnerisk kvalitet har spillets egenskaber.

At en kunstnerisk kynisme har spillets egenskaber.

At det er spillets egenskaber,

der opstår af kunst,

mellem forskellige hold­ninger til kunst.

Hvor den kunstneriske bekæmpelse,

af spillets egenskaber,

kan skabe kunst.

77

Kærlighed er den forbindelse mellem menneskers indbyrdes  afstande,

som udelukker ensomhed.

Kunst er den selve afstanden,

det - der er den ind­byrdes af­stand,

ensom­hed,

der forbinder menneskene med hinanden.

Kunst og kærlighed er de sammenlignelige.

At kunst har alle de sider i sig som kærlighed:

Vil­jen til ­had - -storhed - -smålighed - -modighed - -fejhed - -dum­hed

--glæde - -det ulykkelige - -vrede - -sorg - -det  u-be­hageli­ge

- -rustra­tion - -ond­skab - -grusomhed - -snu­hed- -det ufor­ståeli­ge  - -tilfredsstillelse­ - -det barnlige - -usik-kerheden - -fryg­t - -hjælpe­løshed - -elendighed.

Er “kunst-fælles-følel­sen” mellem mennesker,

den samme følelse som vi kender i kærlighed.

Kan det siges; at manglende kunst opstår,

når de forskellige sammen-sætninger mangler det menneskelige indhold,

i ligheder­ne mennesket-kærlighed-kunst.

78

Kan kunst bero på den værdi,

en tilnærmelse,

hvor maski­nen er perfektionen.(Fuldkommenhed).

Kunst vil den som værdien “tilnærmelse” kunne blive perfektion,

når kunstens-produktion er perfektion.

At kunsten er maskinens perfek­tion.

Produktions-kunsten vil den,

som perfektion,

kunne afløses af til­nærmelse,

ved at nærme sig perfektionismen.(Stræben efter at blive fuldkommen).

Kunst vil den være værdien ‘tilnærmelsen’ skaber i

perfek­tionis­men.

Tilnærmelsen vil den i kunst finde perfektionismen,

som værdi.

At kunst ved perfektion forandres til kunsten.

79

Produktion-kunsten er den det der interesser,

Kunst er den ‘besværligheden’ som forfører.

Den manglende interesse for besværlighed - forfører den kunst.

At arbejdets besværlighed ikke vil være kunst.

At selve arbejdets inter­esse er kunst.

80

Hvori består forskellen mellem,

at kopiere naturen og tegne det hukommelsen ser.

Er at kopiere og tegne,

efter hukommelsen,

en gengivelse.

Kan gengivelsen af hukommelsen,

befri erindringen og fantasi­en,

fra naturen.

Vil der ved kopiering,

gengivelse af naturen kunnes befries erindring og fantasi,

som ved gengivelsen af hukommelsen.

At kunst er selve koncentrationen,

naturen giver,

erindringen giver,

eller fantasi­en giver.

81

Kan kunstneren være den døde,

den ufødte.

At skabelsen er nær,

men ikke tilstrækkelig nær.

Kunstnerens liv,

som tilværelse,

har det afgørende indflydel­se på kunstnerens skabelse af kunst.

At tankernes bevægeligheder skaber kunst.

Kunst skabes den ud fra tanker som “er” og tanken som ikke “er”.

82

Kunstnerens dygtighed er den en forudsætning for at skabe kunst.

Kan dygtighed som begavelse skabe kunst.

Vil det at more sig ved arbejdet skabe kunst.

Har tilsammen dygtighed - begavelse - at more sig, 

forudsæt­ningen for at skabe kunst.

Hvis ordet “smart” - indgår i dygtighed - begavelse - at more sig,

giver det en manglende skabelse af kunst.

Produktion i kun­sten,

er det kunstneren,

at være smart i be­gavelse - smart som dygtig­hed - smart i at more sig.

83

Er “design” i virkeligheden kunstkritikernes ord for “en kunst­neriske begavelse” inden for kunst.

Vil designeren kunne have en bredere definition af det at skabe bille­de og form.

At designeren og kunstneren kan gå op i en højere enhed.

Ligger der den kunstneriske begrænsning ‘design’ i desig­neren inden for kunst.

At designerens behov,

i forhold til kunstneren,

i virkelig­heden er ‘at være kunstner’.

Hvor interesse - forskellighederne for kunst mellem designer og kunstner ligger i et tilbud om varen kunst - som et vare ­sortiment og et studie i kunst.

84

Det engelske ord -art- sidestilles det med håndværkets dygtig­hed.

Hvor dygtigheden i håndværket,

er kunst.

Er dygtighed i kunst,

et håndværk.

Vil dygtighed,

alene,

være skabende.

“Dygtighed”,

i en tilfældig periode af (kunst) -art,

som hånd­værk,

kan det siges at være kunst.

85

Hvad er dét vi kalder en kunstner.

Er det selv-valgt,

at én kalder sig kunstner.

Kan det ligeledes være selv-valgt,

dét at blive kaldt kunst­ner.

Kunstneren,

er det et menneske,

for hvem udvælgel­sen til kunstner er sket ved selv-udnævnelsen eller ved at andre giver udtryk for - at vedkommende er kunstner.

Denne selvvalgte eller udnævnte profession,

kan den alene være det afgørende,

for at et menne­sket kaldes kunst­ner. 

At det vil være afgørende for mennesket om vedkommende er kunst­ner.

Kalder vi dét menneske,

“kunstneren”,

som kan ud­trykke og videre-give,

de dybt foran­kret ­menne­skelige værdier,

så de kan forstås af andre mennesker.

At det er et menneske for hvem oplevelsen kommer til udtryk på en måde og i en sådan form,

at det kan tilfreds­stille kunst­neren,

som menneske.

86

Kunst har den sit udspring i naturen. At naturen har fostret kunst.

Kunst kan den forråde sit udspring,

af naturen,

ved kunst af unaturlig­hed.

Ved kunst som en unaturlighed,

er det naturen - der har en unaturlighed.

Kan en unaturlighed i kunst-naturen reflekterer til kunst - som en unaturlighed.

Kan det siges; At kunst af naturen er kunst,

eller - at kunst er kunst af kunst.

Kunst kan den være det fælles menneskeligt indhold af kunst,

som værende kunst,

der løfter mennesket ud over grænser for sig - [naturen] - ved følelsen

af kunsts unaturlighed.

87

Er kunstnerens måde - at se og føle,

det kunstneren ikke taler om.

Er kunst-betragterens måde - at se og føle,

det kunst-be­trag­teren ikke taler om.

Taler kunstneren og betragteren,

i kunst,

det samme forståelses-sprog. 

Når kunstneren taler i ‘ingen kunst’- sprog,

kan betragteren så opfatte dette ‘ingen kunst’.

At det kunstneren ser og føler - det betragteren ser og føler,

er det samme,

de ikke taler om.

Kan det være således; at kunstneren vil kunne tale i et kunst­nerisk-sprog der er kunst,

hvor betragteren vil opfatte det - som et ingen kunst.

Findes der et uudtalt fælles sprog mellem kunstneren-og-betrag­teren,

når ny kunst skabes.

At det,

som er fortielsen mellem kunst­neren-og-betragteren - betrag­teren-og-kunstneren,

er et sprog der ingen logiske følelser har for kunst.

88

Løgnen er den alt,

hvad vi ved om kunst.

At sandhedens og visdommens fuldkommen­hed,

er det vi fatter,

når vi ser ‘ingen kunst’.

Vil kunst altid være sand­hedens og visdommens fuldkommen­hed,

når frygten for kunst viser sig ved ‘ingen kunst’.

89

Handling kan den i kunst være den enkelt,

men alt omfattende,

erken­del­se.

At kunst er en enkel,

men alt omfattende erkendelse.

Kan kunst som erkendelse finde kunstneren.

Hvor kunstnerens tanke,

har storhed,

hvis tanken har præcision.

Vil tankens storhed,

være erkendelsen,

som kunst.

Det som præci­sion er for præstation.

At præcision i tanken,

bliver præstation,

som kunst i erkendel­sen.

90

Kunstneren skal denne afslutte skabelse af værket.

Hvor billedet af naturen,

som kunst,

i dets udformede tilstand,

kan være det éen af mange.

At kunst bevæger kunstneren til en udviklings frihed.

Kan kunstnerens synspunkter,

fra opfattelse af omverdenen,

skabe kunst.

Kan kunstnerens forandrede synspunkter,

af verden,

skabe kunst.

Hvor det at skabe kunst,

er forandringen i opfattelsen af verden,

af naturen...

At skabelsen af kunst - værket,

sker ved ændringer i synspunk­ter - der er forandring af opfattelsen i kunstneren.

91

Kunst vil den,

som skabelse,

være kunst.

Kunst vil den,

som tilintetgørelse,

være kunsten.

At en skabelse kan fremstå som kunst.

At en tilintetgørelse kan fremstå som kunsten.

Er skabelsen af kunst,

kunsts tilintetgørelse.

At kunst fremkommer og forsvinder,

som en kunstnerisk funk­tion.

Kan kunst opstå uden,

at være til stede.

Som kunst kan forsvinde,

uden at havde været til stede.

At skabelsen,

i en tilintetgørelse,

er den kunstneriske funk­tion.

92

For at udføre den store kunst,

kræver det alle et menne­skets egenskaber i en udførelse.

Vil det kræve alle et menneskets egenskaber,

for at kunne se den store kunst.

Kan egenskaberne være kunst.

Kan kunst være adskilt fra menneskets præstation af egen­skaber.

At kunst er det faktum,

der eksisterer - i udelukkelsen af egenskaber.

93

Kan en kunstner opnå det simple i sin kunst.

Er dét,

kunstneren der skaber,

kunst af simpelhed.

At småligheden fratager kunstneren muligheden for kunst.

En storhed i kunst,

kan den skabe storhed i kunstneren.

Som en storhed i kunstneren,

kan skabe vanvid i kunstneren.

Vil vanvid genskabe storhed i kunst­neren.

Vanvid skaber det kunst.

94

Skal en kunstner bestræbe sig på en skabt kunstnerisk stil.

‘Ingen kunst’ er den en stilisering af stil.

Kan ‘ingen kunst’ være en stilisering af kunst.

Hvor stilarten er en kunstnerisk struktur.

Den kunstnerisk-struktur-løsning af stilproblemer vil det være kunst.

At kunst skal skabe stilart for at blive kunst.

Skabelse af kunst,

frigør den sig selv fra stil.

95

Grækerne, Romerne, Ægypterne havde regler.

Definitionen; skønheden var indeholdt i reglerne. En kunst­nerisk tradition for kunst. Impressionismen skabte frigørelsen af maleriet fra disse regler, ved at malerens følelse og fornemmelse var afgørende for, at enhver kunne skabe det personlige maleri.

At maleriet blev til personen.

Ideal-perso­nen var for nazismen et kunstværk.

Er kunst “den” udvikling kunstneren igennem tiderne har gennem­gået.

Kunst kan den idealiseret,

gennem kunst,

været mennesket.

At mennesket fremstår,

som en skabelse,

som kunst,

skabt af menne­sket.

Kan mennesket være [frigjort] som kunst.

Arbejdet med maleriet,

er det at have intentioner med kunst.

At intentioner kan skabe kunst.

Maleriet,

kan det have intentioner med kunstneren.

At det er “i maleriet’s intention”,

det at være kunstner,

kunst opstår.

Kan kunstneren intensivere maleriet,

som værende kunsten eller kunst.

At maleriet er det medium hvorfra kunstneren,

kunsten - kunst eller værket opstår.

96

Det kunstneriske arbejde ligger det udenfor selve fremstil­lingen af kunst.

Kan den kunstneriske proces være,

det som sker,

mellem menne­sker,

hvad enten det er politisk eller socialt.

Vil det “kunstnerisk”, være processen i kunstneren; hvor arbej­det med den kunstneriske fremstilling,

er arbejdet med hele kunstnerens person­lighed.

Kan selve det ‘kunstneriske’ være udviklingen.

At en udvikling af kunstneren,

er forudsætningen for at kunst­neren kan skabe kunst.

97

Kunst kan den ses gennem temperament som natur.

Kunst er den,

naturen,

set igennem temperament.

Temperamentet kan det fortælle om kunst.

Kunst er det en natur.

Er kunst,

den menneskelige natur,

at finde,

gengivet med tem­perament.

Er temperament og følelse det samme i kunst.

98

Hvad er det som skaber konkurrence mellem kunstnerne.

Er konkurrencen,

den almindelige markedsmekanisme,

hvor salg af arbejder betinger størrelsen af en kunstner.

Vil et salg af arbejder,

fortælle om en større kunstnerisk værdi af pågældende kunstner.

Vil et salg af arbejder,

fortælle om den kunstneriske værdi af kunst.

Konkurrencen mellem kunstnerne er den betingelsen,

for at der kan skabes kunst.

At kunst,

er det produkt der skaber konkurrencen.

99

Kan flere kunstnere arbejde for en fælles ny kunst.

Disse kunstnere vil de,

ved deres arbejde,

internt udstød­e enkelte kunstnere.

1] Begrundelsen for en udstødelse,

kan den ligge i den nye op­fattelse af kunst.

2] Begrundelse for en udstødelse,

kan den ligge i en personlig op­fattel­se af den udstødte kunstner.

Kan kunstnere der påbegynder en ny stilart indenfor kunst,

udskille en kunstner som værende elev-kunstner,

i egne rækker af kunstnere i den påbegyndte retning,

af en ny kunst.

At en nye stilart inden for kunst,

kan skabe elever,

af kunst­nerne,

som påbegyndte retningen.

Vil kunstnere kunne bedømme andre kunstneres arbejder,

inden­for samme nye retning.

At disse kunstneres arbejder,

ikke er kunst indenfor den samme påbegyndte nye stilart.

Er det først ved stilartens fuldendelse,

at det vil fremstå klart - om en kunstners arbej­der befinder sig indenfor eller udenfor stil­arten.

At en bedømmelse om retningens definitioner,

som kunst - tradi­tion for kunsten,

først kan ske ved selve bevægelsen død og den derved opståede stilart.

indsat100

Kan kunstneren fastholde en opfattelse om en kunstnerisk produktion og stadig skabe kunst.

Kunst vil den kunne skabe en tradition.

At traditionen,

for kunst,

vil være kunstens-tradition.

En fastholdelse af tradition,

kan det være evnen - ‘kunst­nerens’ til resigna­tionen,

i opfattelses af kunst.

Kan fortsættelse af en tradition i kunsten skabe en fornyede ud­vikling,

som kunst-retning,

at resignationen i kunst­neren vendes til fornyelse,

ved modning af tradi­tions indhold,

til kunst.

Forsætter:......